Generelle salgs- og leveringsbetingelser

Outsource dk A/S – Digitalt Bureau (herefter ”Outsource”) (August 2022)

Varighed, opsigelse og Outsources ret til vederlag

Ved løbende aftaler med angivelse af varighed i antal måneder, eksempelvis 12 eller 24 måneder, eller en bestemt periode, er aftalen uopsigelig for både kunden og Outsource i aftale- perioden. Aftaleperioden løber fra det tidspunkt, der er angivet som opstartsdato i aftalen. Er der ikke angivet en opstartsdato, løber aftaleperioden fra datoen for kundens accept af Out- sources tilbud. Aftaler forlænges automatisk for en yderligere uopsigelig periode af samme varighed som den forudgående, hvis aftalen ikke er opsagt af en af parterne med minimum 2 måneds skriftligt varsel forud for ophøret af en periode.

Ved løbende aftaler uden angivelse af varighed, har kunden ret til at opsige samarbejdet med et opsigelsesvarsel på løbende måned + 30 dage. Opsigelse skal ske skriftligt. Outsource er berettiget til at fakturere sit resterende honorar for opsigelsesperioden, når kundens opsigelse er modtaget.

Ved løbende aftaler bortfalder det i aftalen månedlige inkluderede timeforbrug ved udgangen af en måned, hvis timerne ikke er anvendt af kunden. Kunden kan ikke overføre eller opspare ubrugt timeforbrug til anvendelse i en efterfølgende måned.

Faktureringstidspunkt

For hjemmesider fakturerer Outsource kunden det samlede beløb for udarbejdelse af hjemme- siden samt ethvert andet aftalt vederlag til Outsource, herunder for tillægsydelser (Add-ons) som eksempelvis tekstforfatning, logo, foto/videoopgaver, SEO eller hosting og omkostninger til tredjeparter forud for arbejdets udførelse af Outsource. Outsource er ikke forpligtet til at levere services og/eller ydelser til kunden, før det samlede aftalte vederlag samt eventuelle omkostninger til tredjeparter er modtaget fra kunden.

Omkostninger til tredjeparter

Omkostninger afholdt af Outsource til tredjeparter som led i udførelsen af aftalte services, herunder, plugins, temaer eller andre tilkøb under processen, skal afholdes af kunden og er ikke inkluderet i Outsources honorar.

Betalingsbetingelser

Fakturaer udstedt af Outsource forfalder til betaling netto 7 dage fra fakturadato. Ved manglen- de eller for sen betaling opkræves renter og gebyrer i henhold til renteloven fra forfaldsdatoen, jf. rentelovens § 3, stk.1.

Persondata og brug af oplysninger fra kunden

Ved aftalens indgåelse forpligter kunden sig til at opgive navn, adresse, postnummer, telefon- nummer, CVR-nummer og e-mailadresse på kundens kontaktpersoner til Outsource. Outsource forpligter sig til at behandle alle personoplysninger om kunden og dennes kontaktpersoner fortroligt og i overensstemmelse med gældende persondataretlig lovgivning, i det omfang oplys- ningerne indeholder persondata. Der henvises endvidere til Outsources generelle persondatapo- litik, som kan tilgås på Outsources hjemmeside (www.outsource.dk/privacy-policy/).

Outsource er endvidere berettiget til at videregive krævede oplysninger til officielle navnemyn- digheder, fx DK Hostmaster i forbindelse med hosting af hjemmesider.

Ansvar

Outsource er ikke ansvarlig for indirekte tab, konsekvenstab, datatab eller følgeskader af nogen art. Udover de foranstående begrænsninger, er Outsources ansvar samlet og per krav beløbs- mæssigt begrænset til det samlede vederlag under aftalen (ved løbende aftaler med varighed over 12 måneder er Outsources ansvar dog altid maksimeret til 12 måneders vederlag).

Lovvalg og værneting

Enhver aftale indgået mellem Outsource og en kunde er underlagt dansk ret og enhver tvist, der måtte opstå mellem Outsource og kunden, skal afgøres ved Retten i Århus som aftalt værneting.

Hvad kan vi hjælpe med?

Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din henvendelse